Afslag på støtte til bilkøb ændret

23. maj, 2011

Dansk Handicap Forbund hjalp et medlem, der af sin kommune fik afslag på støtte til køb af bil efter Servicelovens § 114. Bilen skal bl.a. bruges til kørsel til og fra medlemmets arbejde - et fleksjob. Medlemmet er amputeret på lårbenet.

Medlemmet har 12 km til og fra job og arbejder tre gange om ugen. Begrundelse for afslaget er at medlemmet er bevilliget en el-scooter, som ifølge kommunen kan dække hans kørselsbehov til og fra arbejde. Ifølge medlemmet har han store problemer med scooteren i dårligt vejr. Især om vinteren, og han har før siddet fast i en snedrive uden mulighed for at komme fri ved egen hjælp.

Dansk Handicap Forbund gav medlemmet rådgivning og udarbejdede en støtteerklæring om, at medlemmet er berettiget til bil. Kommunen har efterfølgende ændret sin afgørelse og bevilliget støtte til køb af en bil efter Servicelovens § 114.

 
 
 

Gør en forskel!

Støt Dansk Handicap Forbunds arbejde for lige muligheder for alle

Beløb:  
CPR*
*Beløb er fradragsberettigede, oplys CPR, så indberetter vi beløbet til SKAT.