Informationsdag hos Hewlett-Packard og Grundfos

17. april, 2006

Hewlett-Packard i Allerød og Grundfos i Bjerringbro inviterer onsdag den 3. maj til informationsdag for mennesker med handicap, som har en videregående uddannelse. ?Disability Mentoring Day? er navnet.

På dagen får deltagerne indsigt i virksomhederne, deres hverdag og prioriteter, og samtidig bliver der mulighed for at opbygge relationer til medarbejderne. Det giver baggrundsviden i de videre bestræbelser på at tilrettelægge sin egen erhvervsmæssige karriere.

Dagens program starter kl.9.30 og byder på forskellige aktiviteter, fælles frokost og præsentation af virksomhedernes mangfoldighedspolitik og indlæg fra handicappede i job.

Læs mere om arrangementerne: http://www.hp.dk/dmd eller på http://www.grundfos.com/dmd.

Tilmelding - senest 7. april - og yderligere oplysninger hos HP, Karina Stoltze: karina.stoltze@hp.com og Grundfos, Lene Lindholm llindholm@grundfos.com. Der er begrænset plads begge steder, hvorfor hurtig tilmelding tilrådes.

 
 
 

Gør en forskel!

Støt Dansk Handicap Forbunds arbejde for lige muligheder for alle.

Beløb:  
CPR*
  
*Alle beløb er fradragsberettigede. Du skal blot oplyse dit CPR-nummer, så indberetter Dansk Handicap Forbund beløbet til SKAT.