?Lige muligheder for alle? ? et jobprojekt som fokuserer på muligheder frem for begrænsninger

21. marts, 2006

Har du lyst til at blive klogere på dig selv, dine ønsker og muligheder for fremtiden og samtidig få hjælp til at komme ud på arbejdsmarkedet, er dette projekt måske noget for dig.

?Lige muligheder for alle? er støttet af Beskæftigelsesministeriet for at hjælpe personer med et handicap ud på arbejdsmarkedet.

Hvad kan vi tilbyde dig?
Vi tilbyder et 14 dages kursus, ?Videre i livet?, med efterfølgende støtte og vejledning i at finde et job eller praktikplads, der kan tilgodese enten dit fysiske eller psykiske handicap.

?Videre i livet? er et afklaringskursus, som giver dig et nyt perspektiv og nye vinkler på dig selv og dit arbejdsliv. Du lærer nyttige redskaber til at vende modgang til medgang.
Du bliver klogere på dig selv, dine tanke- og handlemønstre, så de giver muligheder frem for begrænsninger.

Alle har skjulte ressourcer, og skal blot have hjælp til at finde dem frem. Undervejs i kurset er der personlige samtaler, som støtter dig i din udvikling ud fra dine ønsker, muligheder og behov.
en hindring

Indhold:
· Jobsøgning ? hvor er jobbet/praktikken?
· Arbejdsmarkedsforhold og virksomhedskulturer
· Skriftligt/mundtlig jobsøgning
· Personlige kvalifikationer
· Kommunikation, kropssprog og personlig fremtrædning
· Øget bevidsthed omkring tanke- og handlemønstre
· Værdiafklaring, selvmotivation og målsætningsarbejde
· Ønsker, mål, kompetencer, erfaringer, stærke/svage sider

Efter kurset vil vores konsulenter tage udgangspunkt i dine erfaringer fra kurset og hjælpe dig med at finde en virksomhedspraktik.

Hvordan kommer du med?
Din sagsbehandler i kommunen kan henvise til projektet, og du skal underskrive en henvisning, hvor du godkender, at vi må få de nødvendige oplysninger fra din kommune for at afdække, hvilke hensyn der skal tages til dig. Du vil efterfølgende blive kontaktet af en konsulent fra Platypus.

Hvor og hvornår?
Kursusstart: Tirsdag den 18. 4. ? 28. 4.
Kurset foregår ved PLATYPUS, Kastanievej 29 i Odense.
Herefter etableres virksomhedspraktik og netværksgrupper.

Deltagelse i projektet er gratis.

Kontakt PLATYPUS:
Projektleder: Henrik Huus: tlf. 23 47 42 77.
Kursusleder: Anni Khattab: tlf. 40 18 81 28.

Hvem er PLATYPUS?
Vi er et privat konsulentfirma, der har stor erfaring med at hjælpe borgere ud på arbejdsmarkedet. Vi bruges af kommuner og institutioner til at afklare og vurdere hvad der skal til for, at en borger kan komme ?Videre i livet?!

Vi har et stort netværk af virksomheder på Fyn, som er oplært i vores Arbejdsvurderingskoncept. Det er et værktøj til at afdække, hvilke forhindringer den enkelte har for at få et job.

Vi har gennem tidligere projekter med stor succes, udarbejdet en model, hvor den enkelte borger på virksomheden får tildelt en mentor til at vejlede og støtte vedkommende i opstartsfasen. Vi oplærer løbende mentorer til at løse denne opgave. Se evt. mere på http://www.platypus-is.dk

 
 
 

Gør en forskel!

Støt Dansk Handicap Forbunds arbejde for lige muligheder for alle.

Beløb:  
CPR*
  
*Alle beløb er fradragsberettigede. Du skal blot oplyse dit CPR-nummer, så indberetter Dansk Handicap Forbund beløbet til SKAT.