Ta? på ferie med Dansk Handicap Forbund

08. marts, 2006

Snart skal sommerferien planlægges. DHF tilbyder sommerkursus, kanotur og ferieophold på fericentret Sct.Knudsborg

Kanotur på Gudenåen
1. juli til 8. juli afholder DHF kanotur for alle medlemmer under 25 år

Familiekursus:

Leg ? latter og livsglæde for børn og voksne
Denne uges omdrejningspunkter vil være leg, latter og livsglæde.

Sommer på Sct. Knudsborg
Dansk Handicap Forbund kan i år tilbyde fem ferieophold på kursus- og feriecentret Sct. Knudsborg på Nordfyn



Kanotur på Gudenåen
1. juli til 8. juli afholder DHF kanotur for alle medlemmer under 25 år

Dansk Handicap Forbund afholder for 16. gang kanotur på Gudenåen. En uforglemmelige oplevelse for alle deltagere.
Der er plads til ti børn og unge med handicap i alderen 12 til 24 år inkl. Hvert barn har to hjælpere på hele turen. Overnatning i telte på campingpladser langs åen. Bagagen bliver transporteret i bil.
Vi sætter sikkerheden højt, og redningsveste er en selvfølge. Endvidere har vi to ekstra kanoer med, hvis nogen får brug for hjælp.
Turen starter den 1. juli ved Silkeborg Søcamping og slutter den 8. juli på Langå Camping.
Pris kr. 1.500, som dækker leje af kanoer, fuld forplejning, overnatning og aktiviteter som fx badeland og fiskekort.
Program kan rekvireres ved henvendelse til Lea Dernov på e-mail: fk@dhf-net.dk eller på tlf. 39 29 35 55.
Tilmelding senest den 6.6.

Familiekursus:

Leg ? latter og livsglæde for børn og voksne
Denne uges omdrejningspunkter vil være leg, latter og livsglæde. Der er plads til alle, der vil lege, glæde sig, nyde sommeren, dyrke fællesskabet og suge nyt til sig.
Formiddagene byder på fag for børn og voksne: Robotter, cirkus, tramp og dans, hobbyværksted og eventyrfortælling.
Om eftermiddagen er der mulighed for at vælge mellem følgende fag: Digitale billeder, idræt og friluftsliv, familieliv på svære vilkår, sejlads, keramik, filosofi, maleri, udvalgte forfatterskaber, kunst og kram. Børnene er om eftermiddagen i trygge hænder hos børnepassere, der laver udendørs aktiviteter, vand/strandlege, idræt, krabbefiskeri, friluftsliv m.m. sammen med børnene.
Der er morgensamling for alle, aftenarrangementer med foredrag, klatring, smagning af alt fra øl til chokolade og ikke mindst aftenhygge og småsnak i glasgangen og i solgården.
Kurset er udviklet i samarbejde med Egmont Højskolen

Tid: 17.- 23. juli.
Sted: Egmont Højskolen, Villavej 25, Hou, 8300 Odder
Pris: 2.700 kr., særlig pris for børn
Tilmelding: Senest 2. maj.
Henvendelse: Anni Kvisgård, tlf. 56 65 84 35 eller Egmont Højskolen, tlf. 87 81 79 00

Sommer på Sct. Knudsborg
Dansk Handicap Forbund kan i år tilbyde følgende ferieophold på kursus- og feriecentret Sct. Knudsborg på Nordfyn:

1.hold: 19. juni ? 3.juli.

2.hold: 3. - 17. juli (ungdomshold).

3.hold: 17. - 31. juli.

4.hold: 31. juli - 14. august.

5.hold: 14. - 28. august.

For feriegæster, der bor på Sjælland, er der mulighed for afhentning på Hans Knudsens Plads 1A, København. Der er ikke afhentning på bopælen.
Pris: kr. 5.500 + transport kr. 600.
Vi vil så vidt muligt placere dig/jer på det ønskede hold.
I løbet af ferieopholdet arrangeres underholdning og udflugter. Der er praktisk hjælp under ferieopholdet.
Feriecentret Sct. Knudsborg ligger i naturskønne omgivelser tæt ved skov på en 20.000 m2 stor grund direkte ud til havet.
Sct. Knudsborg har velindrettede værelser for kørestolsbrugere og tilbyder et afvekslende og inspirerende miljø, funktionel indretning, et godt køkken og en venlig betjening.
Sct. Knudsborg har tillige udendørs, opvarmet swimmingpool, sauna og billard.
Ansøgningsblanketter kan fås på hovedkontoret hos Pia Brorup på tlf. 39 29 35 55.



 
 
 

Gør en forskel!

Støt Dansk Handicap Forbunds arbejde for lige muligheder for alle.

Beløb:  
CPR*
  
*Alle beløb er fradragsberettigede. Du skal blot oplyse dit CPR-nummer, så indberetter Dansk Handicap Forbund beløbet til SKAT.