DI-KA' 2 - Gratis kursustilbud for fysisk handicappede

09. november, 2005

DIKA

* Har du lyst til at blive opkvalificeret i IT (MS-Officepakken) og/eller engelsk?
* Er du fysisk handicappet, og er du på førtidspension?
* Har du lyst til at være en del af et netværk af fysisk handicappede?

Så har du mulighed for at deltage i et undervisningsforløb fra slutningen af januar 2006 til 30. september 2006.
Kursusforløbet starter med et 2-dages internatkursus på Hou Søsportcenter. Derefter foregår undervisningen dels som fjernundervisning og dels som klasseundervisning i nærheden af din bopæl.
Ansøgere fra Fyns, Århus og Ribe amter har 1. prioritet.

Alt betalt
Undervisning, materialer, transport og ophold på Hou Søsportscenter bliver betalt for dig. Dækning af opholdsudgifter til en ledsager/hjælper kan bevilges efter ansøgning.
Projekt DI-KA'2 er støttet af den Europæiske Socialfond og ledes af Kursuscentret, Grenaa Handelsskole.
Krav: Internetopkobling. Du betaler selv for din internettid
Tilmeld dig nu: Sidste frist for ansøgning om optagelse er den 15. december 2005.
Kontakt Projektleder Hanne Andreassen på tlf. 87 58 04 20 eller e-mail ha@ghs.dk for at høre nærmere og for at få tilsendt en brochure og ansøgningsskema.

 
 
 

Gør en forskel!

Støt Dansk Handicap Forbunds arbejde for lige muligheder for alle.

Beløb:  
CPR*
  
*Alle beløb er fradragsberettigede. Du skal blot oplyse dit CPR-nummer, så indberetter Dansk Handicap Forbund beløbet til SKAT.