08. marts, 2012

Foretræde førte til spørgsmål
Dagen efter præsentationen af udspillet til førtids- og fleksjobreform, havde Dansk Handicap Forbund foretræde for Folketingets Beskæftigelsesudvalg. Formålet var at få vigtige pointer omkring fleksjobordningen frem i lyset. Pointer, som er blevet glemt i iveren for at få presset ændringerne igennem.
Foretrædet førte til, at Beskæftigelsesudvalget stillede en række spørgsmål til beskæftigelsesministeren - blandt andet om, hvad fleksjobordningen reelt koster, når man modregner den skat, som fleksjobberne indbetaler.
Fleksjobordningen langt billigere end påstået
Nu kommer der svar på spørgsmålet om skattebetaling - og første svar taler sit tydelige sprog - den eksisterende fleksjobordning koster reelt ikke 9.4 mia. kr., men derimod 3.7 mia. kr. om året!
Det er tal, som simpelthen IKKE kan udelades af debatten, når argumenterne for at skade en velfungerende ordning er, at den er for dyr.
Link til besvarelsen af spørgsmålet
http://www.ft.dk/samling/20111/almdel/beu/spm/172/svar/864117/1089647.pdf.
Arkivfoto: colourbox.com




