Musikskoledage i Tivoli 28. – 29.april

20. april, 2012

Musikskoledage i Tivoli 28. – 29.april

Sidste år var der 4.000 deltagende, men i år sætter Musikskoledage i Tivoli ny rekord. 5.612 børn og unge fra hele landet fordelt på 240 ensembler og 12 scener slår i år tonen an, når Tivoli åbner dørene til et mangfoldigt arrangement. Programmet byder på kæmpe kor, symfoniorkestre, rockbands og meget mere, lørdag den 28. og søndag den 29. april.

300 stemmer på samme tid
På 12 scener får de unge deltagere mulighed for at vise, hvad de har lært. Hør f.eks. hvordan det lyder, når et kæmpe kor med 300 sangere slipper stemmerne løs i Koncertsalen, eller stop op og lyt til et af de store musikalske optog, der vil gå Haven rundt med instrumenterne fulde af gardermusik, samba-toner eller funky New Orleans-stemning under de to Musikskoledage i Tivoli.

BullerBand
Lørdag den 28. april kl. 21.10 - 21.55 på Harmonipavillonen kan man fx høre BullerBand, som består af en gruppe unge mennesker med psykisk udviklingshæmning fra Ballerup Musikskole. Oprindeligt var det et kommunalt fritidstilbud til unge med psykisk udviklingshæmning på Ballerup Musikskole og tænkt som et ”syng med”-projekt, men hurtigt viste det sig, at der blandt de tilmeldte var musikalsk talent, og i dag er orkesteret oppe på seks medlemmer. Orkesteret har fx tidligere spillet på Sølund Festival for et stort publikum.

Se program for Musikskoledage i Tivoli den 28. – 29.april
http://www.musikskoledageitivoli.dk/media/24437/Program_Musikskolernesdage%202012.pdf.

Vind billetter til Tivoli
Husk, at på tirsdag den 24. april er det sidste dag for at vinde sommerbilletter i vores Tivoli-Quiz. http://danskhandicapforbund.dk/nyheder_og_debat/vind-billetter-og-turpas-til-tivoli/.

 

 
 
 

Gør en forskel!

Støt Dansk Handicap Forbunds arbejde for lige muligheder for alle

Beløb:  
CPR*
*Beløb er fradragsberettigede, oplys CPR, så indberetter vi beløbet til SKAT.