Ministeriet udsender notat om BPA

Socialministeriet har netop udsendt et notat til samtlige kommuner omkring 'Borgerstyret Personlig Assistance' (BPA).

Notatet er en præcisering af af de regler, som allerede fremgår af såvel bekendtgørelse som vejledninger.

En vigtigt detalje er dog, at det understreges, at kommunerne skal udmåle et beløb, så det reelt er muligt for borgeren at afgive sit arbejdsgiveransvar til en borgerstyret forening eller anden aktør.

Netop denne problemstilling har været central, idet kommunerne ikke har villet udmåle mere end 3 kroner pr. time til administration af BPA ordningerne. Dette er langt fra de 15 kroner, som nonprofitorganisationen LOBPA kan gøre det for. Resultatet er, at borgernes lovmæssige ret til at afgive deres arbejdsgiveransvar er illusorisk.

Kommunerne har jo som bekendt rådgivnings- og vejledningesforpligtelse overfor borgerne, så hvis man ønsker at afgive sit arbejdsgiveransvar, kan man jo passende stille kommunen følgende spørgsmål:

Kan I pege på den aktør, som kan overtage mit arbejdsgiveransvar for 3 kr. pr. time?

Det vil kommunen næppe kunne, og følgeligt vil kommunen altså ikke kunne vejlede borgerne I, hvordan de skal opnå det, som ifølge lovgivningen er en ret for borgeren.

Læs notatet fra socialministeriet via nedenstående link:

Microsoft Word - 2010-1535 orienteringsskrivelse til samtlige kommuner.pdf


Og herunder et link til socialministerens seneste redegørelse om BPA overfor Folketingets Socialudvalg:

http://www.ft.dk/samling/20091/almdel/sou/spm/247/svar/691690/806962.pdf

 
 

23. Juli, 2010

Amputation uden protese

Jeg hedder Poul Erik Petersen. ER amputeret på begge ben over knæet, og dermed i...

21. April, 2010

Hjælp til sexlivet?

HANDI-SEX SØGER TESTPERSONER! Handi-sex er et projekt, der tilbyder mennesker m...

20. April, 2010

Handicapegnet ferie

OBS Har Du/I endnu ikke planlagt sommerferien i år, så er der stadig ledige pla...