Frederik den VIIIs Palæ, som er en del af Amalienborg er fra den 27. februar - 30. maj offentligt tilgængeligt. Besøgene kan opleve Kronprinseparrets lokaler til repræsentative formål - deres privatbolig er ikke tilgængelig. Dansk Handicap Forbund var for flere måneder siden inviteret af Slots - og Ejendomsstyrelsen sammen med Godadgang.dk for at vurdere adgangsforhold for kørestolsbrugere. Da forbundet besøgte palæet var rampen dog ikke monteret og heller ikke handicaptoilettet osv. Men hvis alt bliver gjort, som der blev oplyst af repræsentanter fra Slots- og Ejendomsstyrelsen på rundvisningen, så vil det være muligt at besøge stedet i kørestol.
Indgang – og mod strømmen
Indgang foregår via gården ad en rampe – herfra kan man komme videre med elevator til etagerne. Der vil blive etableret et handicaptoilet tæt ved indgangsrampen. Dog skal man være opmærksom på, at når man forlader udstillingen i kørestol, så skal man mod strømmen af besøgende og tilbage til elevatoren for at komme ned, hvor indgangsrampen er, de andre gæster forlader bygningen ad en trappe. Man forventer, at der kommer mange mennesker, og derfor vil man ”ensrette” i udstillingen. Der vil blive lagt midlertidige tæpper på de nyrenoverede gulve, så de ikke slides af hverken sko eller hjul.
Vejret har ændret lidt ved adgangen
Efter besøget for nogle måneders siden, så har vintervejret dog spillet et puds, så der bliver en interimistisk indgang, da man ikke kan komme til at lave udendørsbelægning med sten på grund af vintervejret.
Læs mere og se billeder her
Fotografiet herunder viser Kronprinsesse Mary´s arbejdsværelse.
Pressefoto: Roberto Fortuna.




