På trafikhøringen i Ringsted blev resultatet præsenteret for de 65 fremmødte. Læs oplægget med hovedpunkterne.

Brugerundersøgelsen
Dansk Handicap Forbunds brugerundersøgelse om handicapkørsel
Oplæg af informationsmedarbejder Bente Rødsgaard på Trafikhøring om Movia lørdag den 24. november 2007 kl. 13.00 ? 16.00 i Ringsted Kongrescenter


Baggrund
Baggrunden for undersøgelsen er, at tillidsfolkene i Dansk Handicap Forbund har hørt mange historier i årenes løb om den individuelle handicapkørsel, som ikke har været behagelige.
· Fx at prisen på transport er for høj sammenlignet med den almindelig kollektive trafik.
· Og at nogle på grund af prisen ikke har råd til at køre så ofte, som de gerne vil.
· Ved møder i Dansk Handicap Forbund har vi ofte konstateret, at folk bliver hentet tidligere end aftalt osv.


Trafikselskabernes undersøgelser
På trods af det, så viser undersøgelser fra trafikselskaberne, at folk er tilfredse med ordningen. Det siges også gang på gang til konferencer, når der er repræsentanter fra trafikselskaberne. Det tvivler vi heller ikke på. Mange typiske brugere er gamle mennesker, som ikke er kørestolsbrugere. Gennemsnitsalderen er ifølge Movia steget til 76 år blandt brugerne af Movia Handicapservice inden for de seneste år.
Men et mindretal i trafikselskabernes undersøgelser er mindre tilfredse eller utilfredse. Den slags mennesker kan let blive stemplet som brokkehoveder overfor et stort og tilfreds flertal.
Da vi lavede denne miniundersøgelse, håbede vi på, at få nogen til ærligt at fortælle om, hvad de synes om deres kørselsordning,for at få et mere nuanceret billede, at de vanskeligheder, som nogle oplever.


Spørgeundersøgelsen har bestået af to dele
En lille med fem spørgsmål på Dansk Handicap Forbunds hjemmeside.
Et stort spørgeskema med 95 spørgsmål, hvor vi har forsøgt at indkredse problemerne.


Den lille spørgeundersøgelse
Den lille spørgeundersøgelse blev besvaret af 61 personer.
Det første spørgsmål lød: Ville du med forbedringer i den offentlige trafik benytte denne i stedet for handicapkørsel. Det mente 57 % ikke, at de kunne.
Så spurgte vi dem om, de ville kunne benytte taxi i stedet for handicapkørsel, hvis prisen var den samme, og det svarede 57 % ja til og 34 % nej til.
Om trappemaskine var vigtig svarede 30 % ja og 25 % nej.
Så bad vi dem om at nævne de fem største problemer inden for handicapkørsel af 10 mulige, og bad dem vælge fem i en prioriteret rækkefølge.
Resultatet blev:
· Manglende spontanitet
· Usikkerhed med hvornår man bliver hentet eller er fremme
· Begrænset antal kørsler
· Kan ikke benytte handicapkørslen til andre formål end fritid
· Ufleksibel
Prisen kom først ind på en sjetteplads.
Allerede her tegner der sig et billede af, at kørselsordningen godt kunne forbedres for brugerne, men også og at handicapkørsel er kommet for at blive, da mange aldrig regner med, at kunne benytte den almindelige kollektive trafik, - uanset, hvor tilgængelig den bliver.
Men også det noget overraskende, at taxaer ville være en løsning for nogen.


Den store spørgeundersøgelse
I den store spørgeundersøgelse var der 95 spørgsmål, som blev besvaret af 37 personer. I det spørgeskema har vi forsøgt virkelig at komme i dybden med brugernes oplevelser.


Generelt
Flest kvinder 78 % har svaret.
Og 78 % er kørestolsbrugere
86 % er med i en kørselsordning og 57 % har ikke egen bil.
De 37 som har svaret , der er 21 fra Sjælland, 11 fra Jylland, tre fra Fyn og to fra Bornholm.


Kollektiv trafik
Fælles for dem er, at de ikke bruger den almindelige kollektive trafik i noget stort omfang.
65 % bruger ikke kollektiv trafik.
49 % kan ikke komme med lavtgulvsbusser.
Men 27 % kan heller ikke komme med servicebusser.
38% kan ikke komme med DSB
Et af de store problemer er ,at de ikke kan komme frem til busstoppestedet, og 49 % er ikke i stand til at komme til en togstation.
I flere kørselsordninger indgår, at man bliver kørt til en station og dernæst tager videre med fx tog. Det gør fx Movia, men sådanne skift finder brugerne belastende.


Trappemaskine
Trappemaskiner er der nogen der er afhængige af , og andre er ikke. Trappemaskinen spiller ikke så stor og afgørende rolle for alle brugere.


Taxa
57 % siger, at de lige så gerne ville køre i Taxa, hvis prisen var den samme. Kun 24 % siger nej. Og det er faktisk bemærkelsesværdigt og et resultat, som jeg vil vende tilbage til.


Antallet af ture
De 104 enkeltture er ok for 49 %, men for lidt for 49% - Så det er altså næsten fifty/fifty.
Eksempel
Jeg er meget glad for ordningen, men synes, at jeg har alt for få ture nu ?Tidligere gik jeg på kræmmermarked to gange om måneden hele sommeren. I år har jeg ikke været der to gange.. En tur i skoven blev der også plads til før, men ikke mere, ej heller udstillinger eller en tur i musikhuset.
65 % ønsker en landsdækkende service, fordi det ville være rart, når man gæster andre byer i landet.


Prisen
At det er dyrt at benytte handicapkørsel er en kendt sag i forbundet, men overraskende nok, mener kun 49 %, at prisen begrænser dem, mens 46 % ikke synes prisen begrænser dem. Og når man så borer lidt i det, så er det især ved de længere strækninger, at prisen bliver et problem. Kun 38 % mener, at prisen er et problem på de korte ture.
Eksempler:
En oplyser: Før kunne jeg køre 26 enkeltture i løbet af tre måneder for 450 kr. Nu betaler jeg 148 kr. for at komme fra Farum til Fredensborg tur retur. Men det kan så kun blive til tre ture på tre måneder for de samme penge, men så er der ikke til andre ture. Mit samvær med familie , venner og aktiviteter er blevet meget reduceret.
"Prisen burde være den samme som for andre pensionister med "mimrekort".
Min pension er ikke så stor, så jeg kan betale det, det koster.?
Da jeg har en el-scooter koster det 50 kr. pr. tur ekstra - så en tur til 31 kr. bliver til 81 kr. Bare for en tur til plejehjemmet, hvor jeg er til vores arrangementer med vore afdelinger af Handicapforeningen.
Mit sprog bliver påvirket i negativ retning, da den eneste sociale kontakt jeg efterhånden har, er pr. tlf. eller via mail. Min krop og psyke tager skade af ikke at skulle noget ?.Det er umenneskeligt og ikke længere et værdigt liv i eget hjem! Jeg er blevet totalt hægtet af alle udadrettede gøremål!


Spontanitet
62 % synes ikke , at der er mulighed for spontanitet i deres kørselsordning.
Eksempler:
Jeg skal bestille turen senest dagen før inden kl. 16. Der reklameres med, at man har mulighed for spontane ture, bestilt senere. Når jeg har forsøgt dette, har det dog ikke været muligt?.
Hvis min veninde ringer og spørger, om vi skal mødes om en time, så kan det ikke lade sig gøre?.
Alt skal aftales og planlægges i god tid. Der er ikke mulighed for at drage ex. i skoven hvis vejret viser sig alligevel at blive godt, hvilket betyder, at jeg og mine børn har tilbragt mange weekender hjemme. Der er ikke mulighed for lige at kigge forbi hos familie eller venner, eller spontant tage i biografen, ud at spise eller tage på en udstilling. Det giver store begrænsninger i tilværelsen og har afstedkommet mange frustrationer hos både mig selv og ikke mindst hos mine børn! Man er nærmest sat i en art husarrest.


Ikke kunne komme til vigtige ting
59 % har oplevet, at de ikke kunne komme et sted hen, som det var vigtigt for dem at komme hen til.
Vi er kommet for sent til bryllup og konfirmation, det er frustrerende og ubehageligt når man sidder i kørestol. Hjemturen kunne ikke udskydes, så vi nåede kun en kop kaffe efter maden. Efter tre sådanne oplevelser klagede vi, vi fik en blomst, men den kunne jo ikke erstatte tre dejlige familiefester, som vi havde glædet os til.
Da min mor lå på hospitalet, kunne jeg ikke komme af sted og besøge hende en dag, hun havde fået det værre, da turen ikke var bestilt dagen før. Der var ikke mulighed for en spontan tur, da alt var optaget. Ligeså havde jeg ikke mulighed for at være hos hende, da plejehjemmet ringede om natten og bad mig komme, da hendes tilstand blev livstruende. Desuden har jeg ikke en eneste gang kunnet bestille en spontan tur?.


Tidspunkter
Tidspunkterne man kan få kørsel på, svarer heller ikke til behovet, 54 % har brug for at køre tidligt om morgenen og 73 % sen aften ? kun 14 % svarer, at de ikke har behov for kørsel i ydertidspunkterne.


Omvejskørsel
43 % synes omvejskørslen fungerer dårligt og 27 % at den fungerer godt.
Eksempler:
En fortæller at en udtur og en hjemtur kan gøres på i alt tre timer, men det har taget 8 timer i alt på grund af omvejskørsel
Jeg bor i et "yderområde" og har derfor ofte lang transporttid, fordi vi skal alle mulige andre steder hen. Det betyder, at jeg tit bliver nervøs for ikke at nå frem til tiden (på udture)?
Dog er der også positive udsagn: - som en af de positive siger: Jeg får set lidt af Bornholm?.


Afhentningstidspunktet
78 % synes, at det er et problem at blive afhentet tidligere eller senere end aftalt. Og har prøvet det flere gange fx ved foredrag, bandagistbesøg osv.


Dør til Dør
81 % synes, at det er meget vigtigt, at kørslen er dør til dør.
Kun 27 % synes, at det er ok at blive sat af 50 m fra sit bestemmelsessted.


Ledsagere med bussen
Det med at få ledsagere med fungerer oftest ok, dog fortæller en mor således:
Jeg må tage højst to ledsagere med. Da jeg har tre børn har dette betydet, at vi nogle gange har måttet undlade aktiviteter, da man ikke bare udelukker et af sine børn. I andre tilfælde har det kunnet lade sig gøre at det ældste barn har kunnet tage de offentlige transportmidler. Uanset hvad, er det en helt og aldeles urimelig begrænsning, der her bliver lagt på familier med handicappede forældre: at familien ikke kan tage samlet af sted. SÆRLIG i betragtning af, at der ALTID er mindst to tomme pladser i bilen OG at man betaler for dem, der kører med?


Chaufførerne
Et stort flertal 73 % er tilfredse med chaufførernes hjælp og 65 % med deres kørsel, men enkelte chauffører kan optræde arrogant eller køre uforsvarligt. 41 % mener, at chaufførerne mangler specialuddannelse i at transportere mennesker med handicap.
Utilfredsheden med chaufførerne går fx på:
· De kører for stærkt
· Taler i mobiltelefon
· Skriver køresedler, mens de kører
· Mangelfuld fastspænding
· Kører for hurtigt over bump
· Sprogvanskeligheder
· Spiller høj musik som forhindrer samtale med ledsager


Bruge kørselsordning til andet end fritidskørsel
Hvis folk kunne bruge deres kørselsordning til læge, uddannelse eller arbejdsplads, uden at det gik ud over fritidsturne, så ville 76 % gerne det.


Hvad er godt ved kørselsordningen?
Ja, det er at ordningen er der, for som en skriver : ?Det var forfærdeligt, hvis ordningen ikke var der.?
At jeg kan komme hjemmefra, kan bruge mine ture til træning, ridning og svømning og beholde den førlighed jeg har, at jeg kan besøge venner, at chaufførerne næsten altid kommer til tiden og generelt er søde og hjælpsomme, og at jeg derved ser andre mennesker i det kvarter, der normalt kører fra a til b. Jeg har ingen familie, så jeg har et stort behov for at komme ud og se andre mennesker.
Det er en fin ordning for mig, da jeg kun bruger den hvis jeg har brug for trappemaskine. Hvis jeg er for svimmel til at køre bil selv. Hvis der er meget glat/uvej så jeg ikke tør køre.
Dør til dør, er jeg glad for, da jeg som sagt ikke selv kan komme ud. Hjælpsomme chauffører?.
At jeg bliver hentet ved døren og bliver afleveret inden døre?.
Eller sagt på en anden måde: handicapkørslen spiller en stor rolle i brugernes liv.


Perspektivering
Undersøgelsen viser, at der er behov for at forbedre kørselsordningen for brugerne. Og at de problemer brugerne oplever er reelle nok, man kan vel ikke påstå, at en person, der ikke kan komme hen på et hospital og besøge sin døende mor ? ligefrem er en kværulant! De brugere, der er hårdest ramt af den manglende spontanitet, er de borgere i samfundet, som ikke har andre muligheder, da de har ikke bil, og ikke kan bruge offentlig transport eller taxaer.


Nogle af ønskerne til en ny kørselsordning kunne se sådan ud
· Gør det muligt for brugerne at være spontane.
· Udvide tidsrummet man kan køre i.
· En pris som alle kan betale.
· Væk med loftet over antallet af ture, det vil være til glæde for dem med et stort kørselsbehov, de andre vil bare køre, som de plejer.
· Gøre trappemaskiner obligatoriske, de skal være et tilbud til alle, selvom ikke alle har behov for dem.
· Entredørbetjening inkl. trappemaskine til alle ( vil ifølge Transport- og Energiministeriet kun koste 9 mio. kr. at gøre denne service landsdækkende).
Og det måske mest overraskende
· Få de personer som kan - over i taxaer.
· Giv mulighed for at kørselsordningen kan bruges til andet end fritid.


Mange diskussioner forude
Ovenstående ønsker kræver naturligvis en nøje bearbejdning af politikerne og tillidsfolkene i Dansk Handicap Forbund. ? Et arbejde som Bygge - og Trafikpolitisk Udvalg, nu er bedre klædt på til at diskutere, da vi nu har en lang række konkrete udsagn om både ønsker og vanskeligheder.


Historisk tilbageblik
Hvis vi skal tage de historiske briller på. Så var det meget vigtigt for Dansk Handicap Forbund i sin tid, at handicapkørslen kun skulle være til fritidsformål. 104 ture giver som bekendt kun 52 returture, og det svarer til at komme et sted hen en gang om ugen.
Hvis der blev åbnet op for, at man kunne bruge sin fritidskørsel til behandling, kunne den hurtigt blive ædt op. Men måske er tiden løbet fra det princip, da mange gerne vil benytte den samme kørselsordning. Det er da en diskussion værd.


Taxa kørsel
En anden ting er, at mange gerne vil køre i taxa, og måske er det billigere at få brugerne over i taxaer, så at liftbusserne bliver reserveret til de mennesker, som ikke har andre muligheder. På den måde kunne man måske få en god kørselsordning indrettet efter de enkeltes behov.
Det betyder ikke, at kampen for at få en tilgængelig kollektiv transport må gå tabt. Men uanset hvor tilgængelig den bliver, vil der være nogle mennesker, der ikke kan bruge den, fordi de ikke kan komme til stoppestedet og ikke kan færdes på egen hånd. Så der vil altid være en gruppe borgere, som har brug for en god kørselsordning.


Lovændringer nødvendige
Uanset hvilke ønsker Dansk Handicap Forbund lander på, vil det kræve lovændringer, fordi handicapkørsel tilbydes efter forskellige lovparagraffer, og betales af forskellige kasser ? alt efter om man skal på familiebesøg, i skole eller på hospitalet til en undersøgelse. Den nye regering taler meget om kvalitet og lovforenkling, måske kan vi i Dansk Handicap Forbund hjælpe med nogle gode forslag?


Prisen
Prisen bør heller ikke afvige fra den almindelige kollektive transport. Personer med handicap skal ikke betale mere for den kollektive transport, end andre mennesker gør, uanset om de kører korte eller lange ture. Det virker som om, at kompensationsprincippet ikke fungerer optimalt, når det gælder transport.


Samarbejde med trafikselskaberne
Det kunne også være rart, hvis trafikselskaberne fik etableret et samarbejde med brugerne i råd eller paneler, så der for alvor kunne opstå en frugtbar dialog, ikke blot på et møde som her i dag, men i en mere formaliseret form. Det tror vi, i Dansk Handicap Forbund, at begge parter kunne drage nytte af.


Tak til alle der har svaret
Til allersidst vil jeg bare sige, at hvis nogen af jer i dag er blandt de mange, der har svaret på enten det lille spørgeskema eller det store, så skal der på Dansk Handicap Forbunds vegne lyde en stor tak. Vi har i meget lang tid efterlyst et sådant materiale, og nu er det lykkedes.
Mange har også frivilligt afleveret både navne, adresser og tlf. numre, så vi kan kontakte jer i det videre arbejde, hvis der bliver behov for det. Hvilket man slet ikke kan udelukke, der bliver behov for, efterhånden som Dansk Handicap Forbund kommer i gang med problemstillingerne.