Skatteregler 2010
En gave til Dansk Handicap Forbund er fradragsberettiget
Gaver til Dansk Handicap Forbund kan trækkes fra i skat. Det er Dansk Handicap Forbund, der skal indberette dit gavebeløb til SKAT, hvis du vil udnytte dit fradrag. Til gengæld får du automatisk det fradrag, du er berettiget til.
Hvordan gør du?
For at Dansk Handicap Forbund kan indberette dit gavebeløb til SKAT og dermed sikre dig det fradrag, du er berettiget til - er vi nødt til at have dit CPR-nummer. Hvis du giver en gave til Dansk Handicap Forbund, skal du derfor foruden gavebeløbet huske at skrive dit navn, adresse og CPR-nummer på girokortet eller meddelelsen fra bank/netbank. Så indberetter Dansk Handicap Forbund beløbet til SKAT, og du får dit fradrag. Dit personnummer bruges kun til dette formål.
De første 500 kr. er ikke fradragsberettiget. I 2010 er det maksimale fradrag for gaver 14.500 - dvs. man skal indbetale 15.000 kr. for at få det maksimale fradrag, men man kan selvfølgelig indbetale både større og mindre beløb.
Gavebeløb kan indbetales på giro 5401119 og alle bidrag - store som små - er meget velkomne.
Har du spørgsmål kan du ringe til Edith Aussenthal på telefon 39 29 35 55 eller maile på ea@dhf-net.dk.




