Ikke synligt handicap

Ikke synligt handicap
Når man siger ordet handicap, tænker de fleste på mennesker, der sidder i kørestol, er gangbesværede, har et synshandicap eller lignende. Handicap, som er synlige for omverdenen, men der en findes tillige en stor gruppe mennesker, der har forskellige handicap, som ikke er synlige. De mennesker oplever ofte at skulle forsvare sig og fortælle, at det altså et handicap, der gør, at de fx ikke er så hurtige, ikke kan stå op så længe, ikke bruger den ene arm, eller ikke så nemt forstår, hvad der bliver sagt - ikke uvilje eller dumhed.

Dansk Handicap Forbund har gennem tiderne modtaget henvendelser fra personer, der har spurgt, om der findes et badge eller lignende, man kan bære, hvis man har et handicap, der ikke er synligt.
Derfor har Dansk Handicap Forbund fået designet en nål med teksten "Ikke synligt handicap" så man på en diskret måde kan gøre omverdenen opmærksom på sin situation.

Nålen findes i to størrelser og farver. Begge er designet af designer Ole Storm.
Nål udført i sort og grønt, mål: 7x2 cm, kr. 40. og den mindre version i sort og gråt , mål: 3,5x1cm, kr. 30. Til priserne skal læges forsendelse.

Nålene kan bestilles kan bestilles på Dansk Handicap Forbunds hovedkontor, tlf. 39 29 35 55 eller online på www.danskhandicapforbund.dk.

Har du spørgsmål, kan du kontakte Rikke Kastbjerg på tlf. 20 22 04 23 eller e-mail k@stbjerg.dk.

 IMG_2199.gif

 500__MG_7523_.gif

 
 
 

Gør en forskel!

Støt Dansk Handicap Forbunds arbejde for lige muligheder for alle.

Beløb:  
CPR*
  
*Alle beløb er fradragsberettigede. Du skal blot oplyse dit CPR-nummer, så indberetter Dansk Handicap Forbund beløbet til SKAT.