Træning og genoptræning
Genoptræning (SUND. LOV §§ 84,140 og SEL § 86)
Hvis du er blevet behandlet på et sygehus, vil man ofte have behov for genoptræning. Det er kommunen som er ansvarlig for genoptræningen, og den skal være baseret på en plan, som er udarbejdet af regionen (sygehuset). Når du udskrives fra sygehuset og sendes hjem til din bopælskommune, skal der udleveres en genoptræningsplan fra sygehuset.
Link til vejledning om genoptræning:
http://www.ism.dk/data/Dokumentertillovstof/VEJ%20nr%2010131%20af%2011-12-2006.pdf
Vedligeholdelsestræning (SEL § 86 stk. 2)
Selvom du ikke direkte er udskrevet fra et sygehus efter endt behandling, kan du have brug for vedligeholdelsestræning i hverdagen. Mange mennesker med handicap kan have progredierende sygdomme, eller sygdomme som kræver, at ens funktionsniveau løbende holdes ved lige fx gennem kommunens tilbud om fysioterapi eller ergoterapi.
Afgørelser
Afgørelsen om kørsel efter SEL § 112 kan ankes. Læs mere om dine ankemuligheder i afsnittet 'retssikkerhed'.
Vederlagsfri fysioterapi (SUND. LOV §§ 140)
I sundhedsloven er det fastsat, at to grupper personer har mulighed for at få bevilget 'vederlagsfri fysioterapi:
Personer med 'et svært fysisk handicap'
Man har ikke et svært fysisk handicap, såfremt man kan klare sig i eget hjem indenfor en 24 timers periode uden brug af hjælpemidler.
Denne gruppe kan få bevilget individuel fysioterapi.
Personer med progressive sygdomme
Personer som for eksempel har sclerose, gigt, spasticitet eller andre progredierende sygdomme har ofte perioder, hvor de ikke falder indenfor den ovenstående definition. Alligevel er det afgørende, at denne gruppe modtager fysioterapeutisk behandling, som kan udskyde de negative virkninger af sygdommen.
Denne gruppe kan få bevilget vederlagsfri fysioterapi som holdtræning.
Man henvises til vederlagsfri fysioterapi gennem en henvisning til egen læge
Nedenstående diagnoser er IKKE omfattet:
Artrose
Diskusdegeneration / diskusprolaps
Osteoporose
Ablatio mammae
Whiplash
Bækkenløsning
Hypermobilitet
Fibromyalgi
Myoser
Mb. Scheuermann
Kroniske, erhvervede lungesygdomme eks. KOL.
Afgørelser
Afgørelsen om vederlagsfri fysioterapi kan ankes. Læs mere om dine ankemuligheder i afsnittet 'retssikkerhed'.
Link til vejledning om vederlagsfri fysioterapi:
http://www.sst.dk/publ/Publ2008/Plan/Fysio/VejlVederlagsfriFysioterapi_4jul08.pdf





