Personlig og praktisk hjælp (SEL §§ 83, 84, og § 87 - 95)
Mennesker som må leve med en funktionsnedsættelse har ofte brug for personlig og praktisk hjælp, fordi det ikke kan lade sig gøre at udføre en lang række af de funktioner, som man normalt betragter som en selvfølge.
Hjemmeplejens visitation
Som udgangspunkt dækkes dette behov gennem det kommunale hjemmeplejesystem. Hvis du har behov for hjælp er det første skridt at søge om hjælpen gennem kommunen. De sender derefter en visitator ud, som skal vurdere, hvordan din hverdag hænger sammen. Bliver du som nyskadet udskrevet fra et sygehus, vil der typisk være igangsat en indsats fra sygehusvæsenets side, som på den måde sikrer sig, at kommunen er klar til at afhjælpe dit behov, når du bliver udskrevet.
Dit behov vs. servicestandard
Vurderingen af behovet skal tage udgangspunkt i en konkret individuel vurdering af DIT BEHOV. Kommunen har dog ret til at fastsætte sit eget serviceniveau/standard, som definerer hvor meget tid eksempelvis rengøring, hjælp til bad eller lignende tager. Kommunen skal vurdere din helhedssituation. Det vil sige, at det kan have betydning, om du bor alene, har en 'rask' ægtefælle, eller måske hjemmeboende store børn. Alle familiens medlemmer forventes at kunne tage del i de praktiske opgaver i hjemmet, men kommunen kan dog ikke afvise at yde praktisk hjælp, alene fordi du har er samlever eller er gift.
Akut behov
Hvis der opstår akut behov for hjælp, kan man udstyres med et såkaldt nødkald, som giver direkte forbindelse til hjælp - så man ikke skal ringe og bede om hjælp.
Aflastning
Hvis man lider af en demenssygdom, eller i øvrigt har et meget indgribende handicap, som gør hverdagen meget udfordrende ( for ægtefælle og i nogle tilfælde børn ) skal kommunen tilbyde aflastningsophold.
Privat leverandør
Hvis du ikke mener at kommunens hjemmeplejetilbud kan matche dit behov, kan du frit vælge en 'privat' leverandør. Det kan for eksempel være et hjemmeservicefirma, som også har specialiseret sig i at levere personlig og praktisk hjælp. Du kan også vælge selv at finde en person, som kan aflønnes for at hjælpe dig.
'Lille hjælpeordning'
Hvis du visiteres til at have et hjælpebehov, som ligger ud over 20 timer om ugen, kan du tildeles 'selvansat hjemmehjælp' (SEL § 95). Denne bestemmelse er indrettet på den måde, at du selv fungerer som arbejdsgiver for dine hjælpere. Det kan give en højere grad af fleksibilitet. Du må dog kun bruge dine hjælpere i hjemmet, og altså ikke til ledsagelse ude i byen. (§ 95 er en del af de nye regler om 'Borgerstyret personlig assistance'). Foreslår din kommune denne bestemmelse, bør du rette henvendelse til Dansk Handicap Forbund s rådgivning. Måske er du en af dem, som hellere burde visiteres til en BPA ordning efter SEL § 96)
Afgørelser
Hvis du er uenig i kommunens vurdering af dit behov, kan klagen indbringes for det sociale nævn (Statsforvaltningen), som tager endeligt stilling til afgørelsen. Klagen indgives altid til kommunen, som genvurderer, og videresender til nævntet, i tilfælde af, at de fastholder deres afgørelse.
Læs mere om dine ankemuligheder i afsnittet 'retssikkerhed'.
Du kan læse mere detaljeret om reglerne for tildeling af personlig og praktisk hjælp via disse links:
Bekendtgørelse
https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=130777
Vejledning
https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=135545
