Ledsageordning

 

Ledsageordning

Hvis du som en følge af dit handicap ikke kan færdes udenfor hjemmet på egen hånd, findes der mulighed for at få bevilget en ledsageordning (SEL § 97).


Personkreds

For at komme i betragtning skal kommunen have lægernes objektive beskrivelse af, at du har en varig nedsat fysisk funktionsevne, og sikre sig, at man vil kunne benytte ordningen ud fra de opgave, som ledsagerne må udføre. For at komme i betragtning til ordningen, må du ikke kunne færdes uden for hjemmet på egen hånd.


Hvad er en ledsager?

Under ledsageordningen du enten få stillet en ledsager til rådighed af kommunen, eller du kan finde en egnet ledsager selv. Ledsageren aflønnes af kommunen. Der er tale om personer, som ikke modtager nogen særlig uddannelse. Ledsageordningen omfatter selve ledsagelsen og de funktioner, der er direkte forbundet med ledsagelsen, f.eks. hjælp med at tage overtøj af og på, hjælp til toiletbesøg samt hjælp med kørestol og andre ganghjælpemidler. Ledsageordningen skal supplere servicelovens øvrige ydelser, men ikke erstatte dem og omfatter således f.eks. ikke praktisk hjælp i hjemmet.

Timeantal

Ledsageordningen stiller 15 timer til rådighed om måneden. Du kan spare dine ledsagetimer op, hvis du skal på en længere tur eller ferie. Du kan dog maksimalt spare op henover en periode på 6 måneder.

(Foreslår din kommune denne bestemmelse for eksempel kombineret med § 95, bør du rette henvendelse til Dansk Handicap Forbunds rådgivning. Måske er du en af dem, som hellere burde visiteres til en BPA ordning efter SEL § 96, stk. 3.)


Afgørelser

Afgørelser om ledsageordningen kan ankes. Læs mere om dine ankemuligheder i afsnittet ’retssikkerhed’.


 

Læs mere om tildeling af praktiske regler for ledsageordningen på dette link:

Bekendtgørelse

https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=20751

Vejledning

https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=135447

 

 

 

 
 
 

Gør en forskel!

Støt Dansk Handicap Forbunds arbejde for lige muligheder for alle.

Beløb:  
CPR*
  
*Alle beløb er fradragsberettigede. Du skal blot oplyse dit CPR-nummer, så indberetter Dansk Handicap Forbund beløbet til SKAT.