Borgerstyret personlig assistance

Borgerstyret Personlig Assistance (SEL § 96)

Hjælpeordningen (SEL § 96) har indtil nu været den mest fleksible form for hjælp man kan modtage, som kompensation for sit handicap. Ordningen har hidtil været relativ svær at komme i betragtning til, og kun cirka 1200 personer har indtil i dag haft en hjælpeordning. Der er nu vedtaget nye regler, under navnet 'Borgerstyret Personlig Assistance' (BPA), som trådte i kraft den 1. januar 2009. Reglerne er en udvidelse af hjælpeordningen (§ 96) og selvansat hjemmehjælp (§ 95). De nye regler vil give kommunerne mulighed for at hjælpe lang flere borgere, som i dag ikke modtager tilstrækkelig fleksibel hjælp.
Overvejer du at søge om en BPA, men er du i tvivl om hvorvidt du er omfattet af personkredsen, kan du med fordel rådføre dig med Dansk Handicap Forbunds rådgivning før du søger.

Personkreds

Personkredsen omfatter borgere, som har et ganske særlig BEHOV, som gør det nødvendigt at sætte ind med en ganske særlig støtte - nemlig ansatte handicaphjælpere.

Også andre, som ikke umiddelbart har et massivt behov for støtte i hverdagen, kan få BPA, hvis kommunen skønner, at dette er den bedste helhedsløsning.


Arbejdsgiver/arbejdsleder

Når du får bevilget BPA kan du overgive arbejdsgiveransvaret til en brugerstyret organisation en pårørende eller et privat firma.

Vi anbefaler et medlemskab af den brugerstyrede nonprofitorganisation LOBPA, som kan påtage sig arbejdsgiveransvaret pr. 1. juni 2009.

LOBPA tager altså arbejdsgiveransvaret, medens du selv skal fungere som arbejdsleder i det daglige. Det vil sige aftale hvornår hjælperne skal møde ind m.m.


Aktivitetsniveau

Det er ikke længere et krav, at du skal have et særligt højt aktivitetsniveau.


Kommunens skøn

Kommunerne skal basere deres vurdering på objektive lægelige oplysninger, men har herudover også ret til at skønne dit behov. Hvis du skal søge om en BPA ordning eller om flere timer, er det god ide at lave en ugeplan over det behov for hjælp du har. Skriv ned hvordan din hverdag foregår time for time - det gør det lettere at argumentere for, at du for eksempel skal have flere timer.


Afgørelser

Afgørelser om BPA ordningen kan ankes. Læs mere om dine ankemuligheder i afsnittet 'retssikkerhed'.

Regler

Bekendtgørelse

https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=133731

Vejledning

https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=135407

 

 

 
 
 

Gør en forskel!

Støt Dansk Handicap Forbunds arbejde for lige muligheder for alle.

Beløb:  
CPR*
  
*Alle beløb er fradragsberettigede. Du skal blot oplyse dit CPR-nummer, så indberetter Dansk Handicap Forbund beløbet til SKAT.