Befordring

Befordring (SEL § 100, 112 og 117 samt SUND.LOV kap. 53 § 170 - 175)

Der findes udover bevilling af bil flere forskellige muligheder for at få dækket transport, hvis man har en varig nedsat funktionsevne.


Kommunal befordring (SEL § 117)

Kommunen kan bevilge dækning af individuel kørsel til personer, som har en nedsat fysisk funktionsevne til for eksempel fysioterapi, tandbehandling og dagcenter. Hvis behovet kan dækkes via andre ordninger kan kommunen afslå, og afslaget kan ikke ankes. Bestemmelsen kan også bruges i tilfælde af, at det er nødvendigt med kørsel for at fastholde uddannelse eller arbejde - eksempelvis i tilfælde af, at ens bil er på værksted.


Trafikselskabernes kørselsordninger (Lov om offentlig transport § 11)

Denne ordning kaldes også populært for 'handicapkørsel'. For at få bevilget handicapkørsel skal man:

Være svært bevægelseshæmmet

Bruge ganghjælpemidler

Ikke kunne benytte offentlige transportmidler

Med handicapkørsel bevilges der 104 ture om året - svarende til 52 dobbeltture. Hvis man kører udenfor regionsgrænsen skal man betale for turen.
Kørselsordningen bevilges gennem kommunen. Afgørelser om kørselsordningen kan ankes.


Kørsel til læge og speciallæge (SEL § 112, § 23)

Er man henvist til behandling hos en speciallæge - herunder bandagist - ydes der kørsel til den nærmeste behandlingsmulighed. Der betales for den del af udgiften, som overstiger 25 kr.

Afgørelser

Afgørelsen om kørsel efter SEL § 112 kan ankes. Læs mere om dine ankemuligheder i afsnittet 'retssikkerhed'.


Link til bekendtgørelse om SEL § 112:

https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=20907


Kørsel til sygehus (SUND. LOV kap. 53 § 170 - 175)

Er man henvist til behandling på sygehus ydes der kørsel gennem sundhedsloven til den nærmeste behandlingsmulighed. Der betales for den del af udgiften, som overstiger 25 kr.


Afgørelser

Afgørelsen om kørsel efter SEL § 112 kan ankes. Læs mere om dine ankemuligheder i afsnittet 'retssikkerhed'.

Link til sundhedsloven:

https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=114054


Merudgifter ved transport (SEL § 112)

Efter SEL § 112 kan der ydes dækning for de merudgifter, som er en følge af ens handicap, og som man ikke ville have haft, hvis man ikke havde et handicap.

Hvilke udgifter der kan ydes dækning til er et kompliceret spørgsmål, som skal tage udgangspunkt i en konkret individuel vurdering - blandt andet af om man ville have haft bil, hvis man ikke havde et handicap, og om kørselsformålet kan siges at være en følge af ens handicap.


Afgørelser

Afgørelsen om kørsel efter SEL § 112 kan ankes. Læs mere om dine ankemuligheder i afsnittet 'retssikkerhed'.

Link til Vejledning om dækning af merudgifter:

https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=123377

 

 
 
 

Gør en forskel!

Støt Dansk Handicap Forbunds arbejde for lige muligheder for alle.

Beløb:  
CPR*
  
*Alle beløb er fradragsberettigede. Du skal blot oplyse dit CPR-nummer, så indberetter Dansk Handicap Forbund beløbet til SKAT.