Nicaragua


I Nicaragua samarbejder DHF med 7 organisationer af mennesker med handicap samt  en paraplyorganisation. I januar 2009 startede DHF et nyt fælles projekt for Nicaragua og Honduras, som er et fireårigt projekt på godt 22 mill. kr., finansieret af Danida. DHF har et projektkontor i hovedstaden Managua. Der har tidligere været udsendt en dansk projektkoordinator, men det har været DHFs vurdering, at de lokale kræfter er blevet så stærke at de selv kan overtage, og vi har nu ansat en nicaraguansk kvinde der er projektkoordinator for både Nicaragua og Honduras.

Projektet hedder UNIDAD der betyder ”enighed”, og har til formål at styrke organisationernes evne til at kæmpe for mennesker med handicaps rettigheder og til at styrke dem organisatorisk. Det vil i Nicaragua især sige styrke partnerorganisationernes lokalafdelinger og sammenhængskraften i organisationerne, ligesom det er et mål at arbejde for organisationernes økonomiske bæredygtighed.

Vores spansksprogede hjemmeside i Nicaragua: www.discapacidad.ca/

Elementer af arbejdet i Nicaragua:
- Hver samarbejdspartner har et projektkomponent som de selv formulerer og udfører

- Der er en fælles træningsenhed der træner lokale ledere og aktive medlemmer i forskellige emner der er vigtige for at opbygge stærke organisationer.
- Der findes en fleksibel pulje, som er penge, hvor organisationerne kan søge penge til mindre projekter, der ikke var forudset ved projektets begyndelse.
- Der er en pulje penge til at udføre aktiviteter i fællesskab mellem DHF og organisationerne.

Indbygget i projektstrukturen er der oprettet et fællesmøde for samarbejdspartnere der vælger medlemmer til projektbestyrelsen, diskuterer projektets dokumenter og retningslinier samt bevilger projekter fra puljen til fælles aktiviteter. Som nævnt er der også en projektbestyrelse der bevilger projekter fra den fleksible pulje, deltager i overvågning af projektet og godkender fremskridtsrapporter fra organisationerne.

Vil du vide mere om vores arbejde i Nicaragua, så kontakt ulandskonsulent Henry Lind på tlf.: 86 55 35 53 eller send en mail på henry@dhf-net.dk

 

 
 
 

Gør en forskel!

Støt Dansk Handicap Forbunds arbejde for lige muligheder for alle.

Beløb:  
CPR*
  
*Alle beløb er fradragsberettigede. Du skal blot oplyse dit CPR-nummer, så indberetter Dansk Handicap Forbund beløbet til SKAT.