Midlertidige udlandsophold
Hvis man skal på ferie er der mulighed for at medtage visse af sine handicapkompenserende hjælpemidler. Det drejer sig for eksempel om hjælpemidler, retten til ledsagelse under ferie og hjælpeordningen.
Dansk Handicap Forbund arbejder politisk for:
Mennesker med handicap skal have mulighed for at rejse på ferie på lige fod med andre borgere i en tilsvarende alder og livssituation.
Det skal være muligt at få dækket de merudgifter der for mennesker med handicap er forbundet med udlandsrejser. Det kan for eksempel være udgifter til hjælperne og ekstraudstyr.
Det skal være muligt for mennesker med handicap at rejse med hjælp til udlandet i mere end 14 dage.
Hjælp via udlandscirkulæret
Desværre er det sådan, at kommunen selv må afgøre, om de vil betale de merudgifter, som er forbundet med at tage ledsager eller hjælpere med.
Tager man sin ledsager eller hjælper med får man altså betalt lønnen ligesom under ophold i Danmark, men man skal som oftest selv betale udgifter til hjælpernes rejse.
Har man en hjælpeordning afmåler kommunen i nogle tilfælde et beløb, som kan spares sammen, så det kan dække rejseudgifter.
Afgørelsen om at medtage handicapkompenserende ydelser til udlandet kan ankes. Læs mere om dine ankemuligheder i afsnittet 'retssikkerhed'.
Link til udlandsbekendtgørelsen:
https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=128938
Ved ophold i et andet EU land, har man yderligere ret til dækning af udgifter til behandling. Sundhedsministeren fastsætter nærmere regler for, hvor meget hjælp man har ret til under udlandsophold.
Man skal i øvrigt ALTID sikre sig, at man har en gyldig rejseforsikring, som kan dække hjemtransport, eller behandling som ikke er omfattet af sygesikringen.
Man skal ALTID sikre sig, at man har en gyldig rejseforsikring, hvis man rejser udenfor EU.
Mere information om sundhedsydelser på Sundhedsstyrelsens hjemmeside:
www.sst.dk





