Tietgenkollegiet med høje trin til fællesaltaner

Et helt splinternyt luksuskollegium i Ørestaden har et ca. 25 cm højt trin til fællesaltanerne, og det er helt lovligt. Tietgenfonden ærgrer sig og arbejder på en løsning.

Et af de mest omtalte og roste kollegier lige for tiden er Tietgenkollegiet. Arkitekturanmeldere i ind og udland har haft svært ved at få armene ned. Kollegiet er rundt som Colosseum
i Rom, og de 360 værelser har forskellige størrelser. Alle køkkener og fællesrum vender ind mod den lukkede gård, som har en stor flot græsplæne. Og det er også til den side, de utilgængelige altaner er.
Sarah Glerup er 20 år, kørestolsbruger og har hjælperordning 24 timer i døgnet. Hun er for nylig flyttet ind på kollegiet på et torumsværelse. Hun er i bund og grund tilfreds med at bo der, stedet er lyst og luftigt og tæt på Københavns Universitet, hvor hun studerer filmvidenskab. Badeværelset kunne dog godt have været større efter hendes mening, da der er meget lidt plads at gebærde sig på. Hendes far er lidt af en handymand, så han har lavet en lille rampe, så hun kan komme ud på sin egen altan, som også har et trin. Et lille, men dog nok til at det kræver en rampe.

En antidiskriminationslov kunne være rart

"Jeg blev skrevet op i 2003 og fik at vide, at alt var tilgængeligt. Det er ærgerligt, at vi ikke har en antidiskriminationslov, for så havde der ikke været 25 cm trin op og ud til fællesaltanerne. Jeg har protesteret over, at jeg ikke kan komme ud på altanen til personalet i receptionen, men så siger de:
"Det vidste du jo godt, da du flyttede ind". De har også sagt, at de vil se på det, men jeg ved ikke, hvad der sker. Jeg tror, at Tietgenfonden formoder, at kollegiet er mere tilgængeligt end det er. I konkurrencematerialet lagde de meget vægt på, at det skulle være tilgængeligt for alle", siger Sarah Glerup.

Fonden var uopmærksom

Jens Ole Lyngby er leder af kollegiet, og han bekræfter, at Tietgenfondens udgangspunktet var, at alt skulle være tilgængeligt. "Men det har været et stort og meget komplekst byggeprojekt, og så sker der hele tiden ændringer undervejs, og hvorfor der kom trin fortaber sig i det uvisse. Vi har ikke været tilstrækkeligt opmærksomme. Fællesaltanerne er lagt oven på andre etager, og derfor er de ikke niveaufri. Selvfølgelig ærgrer det Tietgenfonden. Vi blev først opmærksomme på det, da en beboer i kørestol flyttede ind, men vi arbejder på en løsning og gerne i samarbejde med beboeren".

Altanerne kunne ikke være anderledes

Arkitekt Peter Thorsen fra firmaet Lundgaard og Tranberg Arkitekter A/S har denne forklaring på trinet.
"På to af de i alt seks boligetager var der mulighed for at udforme fællesterrasser ovenpå fællesrum på den underliggende etage. Dette har man valgt at udnytte som en særlig ekstra kvalitet på disse to etager - helt i tråd med, at nogle boliger har en lille privat altan på kollegiets yderside, andre ikke. Men forudsætningen var, at det gennemgående betondæk blev isoleret og beklædt med 'gulv', som derfor kom til at ligge højere end de indvendige gulve - og deraf kommer det trin, du nævner.
I modsat fald ville vi have været nødt til at trykke rumhøjden i fællesrummet på etagen under terrassen, hvilket ville være i konflikt med bygningsreglementets krav. Så alternativet til den aktuelle løsning havde i realiteten været IKKE at udnytte muligheden for at etablere terrasser, men blot udforme fladen som et tag, og dette ville fortsat ligge højere end indvendigt gulv i fordelingsgangen", siger Peter Thorsen.

Gentagelser må forhindres

Både Københavns Kommunes afdeling for byggesagsbehandling og Erhvervs - og Byggestyrelsen (EBST) har oplyst skriftligt til Dansk Handicap Forbund , at der ikke er lovhjemmel til, at kræve niveaufri adgang til fællesaltaner på samtlige etager i et nybyggeri.
Men her er Claus Bjarne Christensen, arkitekt og formand for Bygge- og Trafikpolitisk Udvalg (BTPU) i Dansk Handicap Forbund, lodret uenig. "Jeg mener ikke, at trinet er foreneligt med bygningsreglementets funktionskrav om tilgængelighed eller højden af dørtrin og udligning af niveauforskelle. Til gengæld viser eksemplet, at funktionskrav i forhold til bygningsreglementet ikke duer. Jeg synes, at arkitekterne har udført et ringe arbejde, og at Københavns Kommune ikke kan læse loven, og jeg vil som formand for BTPU bede EBST om at se på sagen igen!
BTPU er med i en følgegruppe omkring revisionen af bygningsreglementet, og her er det også oplagt at tage eksemplet med. Den slags må ikke gentage sig. Og hele sagen understreger samtidigt, hvor vigtigt det er, at tegnestuer har tilkoblet en ansvarlig for tilgængeligheden", siger Claus Bjarne Christensen.