Ingen jubel over DSB fra BTPU

Vi jubler ikke over DSB og Kystbanen!
DSB har vundet udbudsrunden om Kystbanen, men vi jubler ikke. På strækningen kører der i høj grad utilgængelige IR4 tog, som blev købt i midten af 1990'erne.
Det var en skandale dengang, at man købte utilgængelige tog med adskillige trin op. Toglevetiden er ca. 30 år, så vi slipper realistisk set ikke af med dem foreløbigt. Men der findes en løsning, som man har i USA, nemlig en monteret lift på selve toget, som kan give kørestolsbrugere mulighed for spontanrejser, og som kan løfte alle typer kørestolsbrugere også de meget tunge elektriske kørestole.
Dansk Handicap Forbunds medlemmer og mange andre med nedsat bevægelighed kan kun komme med de niveaufrie Øresundstog, og kun hvis perron- og stationsforholdene er ok. Dansk Handicap Forbund har råbt vagt i gevær for at sikre, at kørestolsbrugere og minicross-brugere kan tage toget på en spontan og ligeværdig måde, og at det kom med i udbudet, at der kun skulle køre tilgængelige lavtgulvstog eller højtgulvstog med påmonterede lifte.
Dansk Handicap Forbund synes, at udbudsrunden havde været en god chance for at få rettet op på fortidens synder ved at stille krav om, at tog skal være tilgængelige for alle.
En ny FN konvention om mennesker med handicap og deres rettigheder er netop underskrevet af den danske regering, men desværre har regering og Folketing ladet chancen for at være på forkant med udviklingen passere. Så når man læser, at DSB vil kræse om passagerne, så er det ikke os, man tænker på.

Debatindlæg:

Debatindlæg indsendt af formanden for BTPU Claus Bjarne Christensen til Berlingske Tidende bragt den 8. juli 2007.

 
 
 

Gør en forskel!

Støt Dansk Handicap Forbunds arbejde for lige muligheder for alle.

Beløb:  
CPR*
  
*Alle beløb er fradragsberettigede. Du skal blot oplyse dit CPR-nummer, så indberetter Dansk Handicap Forbund beløbet til SKAT.