Indholdsfortegnelse
1) Efteruddannelse af uddannede
2) Glyptoteket - ombygget, men stadig ikke godt
3) Tietgenkollegiet
4) Revision af Bygningsreglementet
5) FN konvention
6) Maribo Torv og Ombudsmanden
7)Vigtig ombygningsbestemmelse
8) Om igen til Jyske Bank
9) DSBs Handicappanel
10) Ryks toggruppe
11) Individuel handicapkørsel
12) Natursti på Ærø
13) Nye gode og dårlige tiltag i København
14) Ørestaden - Daniel Liebeskind
1) Efteruddannelse af uddannede
BTPU forsøger at skaffe midler til en temadag om tilgængelighed i foråret 2007. Program foreligger ikke endnu. Deltagere er de, som har deltaget i BTPUs udannelseskurser og har meldt tilbage at de interesserede i at få opdateret deres viden . Arbejdsgruppen består af Claus Bjarne Christensen, Jens Petersen, Thomas Gertz og Bente Rødsgaard.
2) Glyptoteket -ombygget, men stadig ikke godt
Glyptoteket i København har fået nye publikumsfaciliteter i kælderen, og ny adgang for kørestolsbrugere i form af en lift på venstre side af bygningen, som fører ned til billetsalg og garderobe. Men skal tilkalde nogen, der skal betjene liften, og samtaleanlægget er placeret ret højt. Skiltningen fra gadeplan og hen til liften er mangelfuld. Nede i den nyrenoverede kælder er der et handicaptoilet, hvor man ikke kan køre kørestolen ind under vasken på grund af et skab. Bag renoveringen står det prisbelønnede arkitektfirma Dissing og Weiltling i samarbejde med MT Højgaard. Som en forbedring kan man nu komme til cafeen, men vinterhaven er det stadigt besværligt at komme til.
Antiksamlingen er stadig lukket land
Antiksamlingen er forsat utilgængelig på grund af trin, men der kan lægges løse ramper ud for de modige. Malerisamlingen og den nye fløj med særudstillinger, samt rummene med Middelhavshorisonten er tilgængelige. I specialkredsens Ryks blad hævdede museet, at man havde søgt tilladelse til en lift til Vinterhaven, men da Handicap-nyt bad om aktindsigt, så viste det sig, at museet slet ikke havde søgt om at lave en lift. (BTPU) har nu henvendt sig til museet og foreslået, at museet gennemgås sammen med en uddannet tilgængelighedskonsulent, men har ikke fået noget svar på, hvorvidt de vil gøre det eller ej. Du kan læse reportagen i RYKs magasin nr. 3, 2006 på www.ryk.dk
Artiklerne hedder: "Ejendommelig logik" og "Kulturarv for hvem?".
3) Tietgenkollegiet
Efter Handicap-nyts og BTPUs afsløring af trappetrinene til fællesaltaner i det nye luksuskollegium har Claus Bjarne Christensen bedt Erhvervs - og Byggestyrelsen (EBST) om at se på sagen igen, og han har fået det svar, at man vil drøfte spørgsmålet med DSI på et møde. René Skau Bjørnsson fra Socialdemokratiet har stillet et principielt spørgsmål i Folketinget, om det virkeligt er sandt, at man kun kan kræve niveaufri adgang til stueetager. Og Økonomi- og erhvervsminister Bendt Bendtsen har svaret ham, at man vil se på det forhold i det nye bygningsreglement, som er ved at blive revideret. Endelig har DSI København ved Sven Astrup Knudsen klaget over trinene til Københavns Kommune, men har bare blot fået det samme svar igen, som DHF tidligere har modtaget, nemlig at det er lovligt ifølge bygningsreglement. Du kan læse reportagen fra kollegiet på dhf-net.dk/byggeri/nyhedsbr...d=179
4) Revision af Bygningsreglementet
Der er nu kommet et udkast, som BTPU gransker nøje for at se om det er blevet forringet. Der skal afgives høringssvar i midten af februar.
5) FN konvention
Den 16. november deltog BTPU i et møde i "Arkitekternes hus" om den nye FN-konvention om handicappedes menneskerettigheder. Den giver ingen nye rettigheder, handicappede får dem, som alle andre har, men det er vigtigt at alle kan se dem. At overse handicappedes rettigheder vil herefter være et konventionsbrud, og der kommer et generelt forbud mod at diskriminere mennesker med handicap.
Det kan få stor betydning, at der fx står, at vi har "frihed til at træffe valg", "ret til deltagelse og inklusion", "ret til lige muligheder", "ret til ikke at blive udsat for nedværdigende behandling". Ifølge landsdommer Holger Kallehauge kunne sidstnævnte fx bruges til at sætte en stopper for, at vi skal med museernes mumieelevator eller ind ad bagindgange eller få indsprøjtninger af læger på trappeopgange.
Artikel 9 handler om tilgængelighed, hvor man skal træffe "passende foranstaltninger". Her vil der sandsynligvis hvile mange kritiske øjne på Danmark, fordi vi har meget høje standarder på de sociale områder, og det vil derfor undre, at tilgængeligheden ikke er god.
På transportområdet er nævnt ord som "overkommelig pris" - og "ret til bevægelsesfrihed", så konventionen vil også stille krav til den kollektive trafik. FNs generalforsamling vedtog konventionen den 14. december 2006, den kan studeres på www.un.org/esa/socdev/enable/ eller www.handicap.dk
6) Maribo Torv og Ombudsmanden
Ombudsmanden er gået ind i sagen vedr. de toppede chaussésten på Maribo Torv. Men der er intet nyt i sagen, da Maribo kommunen er utrolig langsom til at svare på vores og ombudsmandens henvendelser.
7) Vigtig ombygningsbestemmelse
For to år siden trådte en ombygningsbestemmelse i kraft d. 1. januar 2005, men der sker fortsat mange overtrædelser. Ombygningsbestemmelserne kan ses på side 8 i Erhvervs- og Byggestyrelsens "Vejledning til kommunerne om byggesagsbehandling af tilgængelighedsbestemmelser" www.ebst.dk/file/2862/vejl_...d.pdf
Efter bestemmelsen skal der i offentligt tilgængeligt byggeri og i erhvervsbyggeri til service og administration altid skabes mindst én niveaufri adgang til indgangsdør i bygningen - uanset hvad ombygningen går på og uanset udgiften til ombygningen.
Offentligt tilgængeligt byggeri: eksempler er hoteller, restauranter, biografer, teatre, udstillingsbygninger, biblioteker, museer, kirker, institutioner, skoler, sundhedsklinikker, gymnasier, idrætshaller og -anlæg, svømmehaller, mv.
Erhvervsbyggeri til service og administration: eksempler er butikker, supermarkeder og kontorbygninger, mv. DSI og medlemsorganisationerne har klageret - læs mere www.handicap.dk/tilgaengeli...dgang
8) Om igen til Jyske Bank i Korsør
Den ovenfor nævnte ombygningsbestemmelse havde de glemt i Jyske Bank i Korsør. Det opdagede lokale DHF'ere med Merete Pedersen i spidsen, som i øvrigt også er formand for Handicaprådet i Korsør og så rullede lavinen. Efter en del tovtrækkerier og korrespondance med kommunen og bankens arkitekter, ender sagen med, at banken får både niveaufri adgang og handicaptoilet.
9) DSBs Handicappanel
Dansk Handicap Forbunds pressemeddelelse fra kongressen om "tog til tiden" er givet til panelets medlemmer. DHF anbefaler politikerne at benytte en enestående chance til at tilpasse perronhøjderne til dørniveau i de nye lavtgulvstog IC4, IC2, Øresundstog og dobbeltdækkerne, når man nu alligevel skal investere 17 mia. kr. i nye skinner og et moderne signalsystem.
På mødet i DSBs Handicappanel var der ros til DHF for pressemeddelelsen. For tiden arbejdes der med perrontilpasninger til 55 cm på Københavns Hovedbanegård, Silkeborg Station og i nær fremtid på Sorø Station.
Se www.DSB.dk/handicap som viser stationer, der betjenes af tog med lavtgulvsvogne, og hvor perronhøjden passer. Se også den svenske model: www.sj.se/sj/jsp/polopoly.j...;l=sv#
10) RYKs Toggruppe
På RYKs seminar om tilgængelighed blev nedsat en arbejdsgruppe på 16 mennesker med målet at arbejde for spontankørsel med alle togruter i DK. BTPU glæder sig til samarbejdet med specialkredsen i forbundet.
11) Individuel handicapkørsel
BTPU har indledt et samarbejde med De Samvirkende Invalideorganisationer (DSI) og Center for Ligebehandling af Handicappede (CLH) i form af en tænketank. BTPU havde oprindeligt tænkt at komme med en masse dokumentation og foretræde for Folketingets Trafikudvalg, men har ikke fået nok respons og har derfor ændret strategi. Efter to brainstormings- og visionsmøder blev det besluttet, at vi arbejder videre. En af vore ideer er at få lavet en brugerundersøgelse for at få at vide, hvordan mennesker med handicap oplever de tilbud, de får i dag, og hvad deres ønsker er til transport.
12) Natursti på Ærø
DHF er af en borger på Ærø, blevet bedt om at gå ind i sagen om etablering af en natursti på Ærø mellem Marstal og Ommel på ca. 3 km. Vi har anbefalet Ærø Kommune, at stien efterlever de anerkendte standarder for tilgængelighed også set i lyset af at det sydfynske øhav måske bliver nationalpark. Vi har tilbudt samarbejde herom. Borgmester Jørgen Otto Jørgensen har svaret, at Ærø Kommune er i færd med at realisere kommunens del af den såkaldte "Øhavssti", som er en 200 km lang sti rundt om det sydfynske øhav. Stien er tænkt som en trampesti langs de sydfynske kyster. Der er afsat to mio. kr. til stien, hvis den skal være tilgængelig vil det koste ca. kr. 20 - 30 mio. kr., mener borgmesteren. Men han vil gerne samarbejde om udvalgte strækninger.
13) Nye gode og dårlige tiltag i København
Stefansgade skal trafikdæmpes og forskønnes. BTPU er blevet oplyst, at der skal etableres tre hævede flader, til næsten fortovshøjde dvs. en fortovskant på mellem 0 - 3 cm." Vej & Parks tilgængelighedsrevisor vil gennemgå projektet og føre tilsyn ved hovedprojekteringen. Sven A. Knudsen holder også øje med, hvad der sker.
Af den dårlige slags kan nævnes, at der på Borups Plads er opsat bænke af granitblokke uden ryg- og armlæn, og derfor er de håbløse at bruge for ældre og andre, som har svært ved at bevæge sig. Sven A. Knudsen har påpeget problemet og anbefalet genopsætning af "Københavnerbænkene" med ryg- og armlæn. Kommunen har svaret, at beboerne ikke ville have bænke af traditionel art for ikke at tiltrække "drukkenbolte", men det fremgår ikke i referater fra borgermøder, tværtimod nævnes det, at folk gerne vil have bænke. Sven A. Knudsen har derfor igen skrevet til kommunen.
14) Ørestaden - Daniel Liebeskind
BTPU var i december 2006 til møde med Ørestadsselskabet om den nye bydel tegnet af Daniel Liebeskind. Anledningen til mødet var denne formulering, som Bente og Lena havde fundet i et nyhedsbrev fra Ørestaden om Liebeskind bydelen.
"Byrummene anlægges i et forløb, som sammen med de tilstødende bygninger giver området en karakter, der leder tankerne hen på Københavns middelalderbys byrum." ...
Omkring den centrale plads tænkes etableret publikumsvenlige faciliteter såsom restauranter og caféer med udendørs servering"."Et brolagt område omkring de to tårne udgør hovedfærdselsåren for fodgængere"..
På mødet vi blev vi oplyst, at arkitekten Daniel Liebeskind var blevet bedt om at lave en totalplan med danske konsorter tilkoblet. Hans plan er et byrum med variation. Der kommer delvist overdækkede gader og en stor plads i midten samt stræder og gårdrum og en stor nedgravet parkeringskælder. Men der bliver handicapparkeringspladser tæt ved selve pladsen, og hele projektet følger vejreglerne.
Ørestad City - en hel ny bydel
I den nye bydel skal der være hoteller, biografer, lidt detailhandel, kontorer og en kulturinstitution. Tårnene bliver 75 m høje, og dem får Daniel Liebeskind hovedansvaret for, de andre hus kommer forskellige arkitekter til at stå for. Det hele bliver til "Ørestad City" 190.000 etagemeter byggeri og 400 m langt. Man forsikrede, at tilgængeligheden ville blive god overalt, og at man godt vare klar over, at Ørestaden i dag ikke var tilgængelig nok, og at der er kantsten flere steder. BTPU gav udtryk for på mødet, at det var vigtigt at få tilkoblet en uvildig tilgængelighedsrevisor på hele projektet for det ville give en ekstra sikkerhed, fx sker der altid et eller andet. Samtlige parkeringskældre ved Fields er fx ubrugelige for kørestolsbrugere, og det samme er billetanlægget.
Hvis alt går vel er den nye bydel klar om fem - otte år.
