Skuespilhuset i København har fået mange og fine kommentarer med på vejen for sin spændende arkitektur og været indstillet til diverse priser. Men handicaptoiletterne var ikke særlig gode. De havde alle skydedøre, og når en evt. hjælper diskret gik ud for at vente på at blive kaldt ind igen, så gled skydedøren helt op, og den der sad på toilettet kunne enhver se, som gik forbi på gangen. Dansk Handicap Forbund kritiserede denne løsning, som teateret tog til sig og resultatet blev, at der blev etableret almindelige døre.
Læs anmeldelse af huset
Læs evt. mere om Dansk Handicap Forbunds anmeldelse af tilgængeligheden i Skuespilhuset på http://issuu.com/danskhandicapforbund/docs/april_2008/1

Sif Holst er tilfreds med, at der kommer almindelige døre især til glæde for de, der har hjælpere med ved toiletbesøg. Det er meget almindeligt, at hjælpere står udenfor diskret og venter på, at de skal komme ind igen. Skuespilhuset havde oprindeligt skydedøre, det betød, at når hjælperen gik ud, så blev den der sad på toilettet eksponeret for alle teatergæsterne, som færdes på gangen. Nu kan hjælperen snige sig ud af døren og lukke den hurtigt.
Alle handicaptoiletter får døre
Da forbundet var på besøg i juni 2009, havde kun et af handicaptoiletterne almindelig dør, men der var bestilt døre til samtlige handicaptoiletter. Ved besøget påpegede vi også, at døren skal have et tilbagetrækshåndtag til gavn for selvhjulpne kørestolsbrugere.
Foto: Morten de Castro


Handicaptoilettet har gode opklappelige støtter, og man kan nå vask og sæbe. Nogle synes dog, at det er for mørkt et rum, men sådan er belysningen på alle toiletterne. Det er en del af husets stil og koncept.
Foto: Morten de Castro





