Løse slisker, bagindgange, skydedøre og trappelifte duer ikke

Mange køber fx ramper for at hjælpe kørestolsbrugere ind i bygninger, eller opsætter skydedøre til handicaptoiletter, men den slags løsninger er ikke gode. Væghængte toiletter giver også problemer.

Vores Bygge- og Trafikpolitiske Udvalg (BTPU) forklarer nedenfor, hvorfor vi ikke bryder os om slisker, ramper, bagindgange, skydedøre, trappelifte og væghængte toiletter.

BTPU er imod løse slisker/ramper, fordi:

Løse slisker/ramper er for stejle.
De er der ikke, når vi har brug for dem.
De er ofte ikke solide nok til el-kørestole.
Vi kan ikke komme ind ved egen hjælp.
Nogen skal hente sliskerne/ramperne til os.
Når først sliskerne/ramperne er købt og er der, så tænker ingen på de rigtige løsninger.

Trappelifte er en absolut nødløsning

BTPU mener, at lifte er en absolut nødløsning i eksisterende bygninger, hvor alle andre løsninger må være undersøgt grundigt først. Lifte må aldrig etableres i nybyggeri. 
Alle muligheder for ramper og dernæst elevator/lifte med lodret 
løft skal være udtømte.

Se også nederst på siden: Trappelifte er ikke niveaufri adgang!

BTPU er i mod trappelifte, fordi

At de er langsomme og udstillende på en uværdig måde.
At de oftest ikke kan benyttes ved egen hjælp.
At de oftest er aflåste på grund af misbrug, og at de derved kræver 
betjening af personale, som man oftest ikke selv kan få fat i.
At de ofte er ude af drift.
At de ofte ikke kan klare vægten af el-kørestol med person.
At mange er bange for at bruge dem.

BTPU er imod at komme ind ad bagindgange, fordi:

Vi får ikke adgang på en værdig og naturlig måde. 
Vi skal en omvej.
Bagindgangen er tit låst, fordi "her plejer ikke at komme handicappede".
Vi kan ikke komme i kontakt med personer inde i bygningen, som kan åbne bagindgangen.
Bagindgange er tit spærret af blomster og dekorationer, fordi "her plejer ikke at komme handicappede".
De bliver ikke ryddet for sne, fordi "her plejer ikke at komme handicappede".

BTPU er imod brosten og brostenslignende belægning, fordi

Det er ubehageligt at blive rystet.
Kroppen rystes ud af sin position, så arm og hånd rykkes væk fra el-kørestolens joy-stick.
Fødderne falder ned fra fodstøtterne.
Mange kan ikke selv rette sig op. 
Rystelserne udløser spasmer, og man kan ikke køre ordentligt.
Man taber sine varer.
I værste fald udløser rystelserne tømningsreflekser i blære og tarm.
Handicaptoiletters indretning (Se også  Huskeliste for handicaptoilet)

BTPU er imod skydedøre, fordi

Låse på skydedøre er dårlige og lette at ødelægge ved hårdhændet brug.
De er svære at manøvrere.
De er ikke lydtætte.
Skydedøre har en kortere levetid end almindelige døre.
Skydedøre koster mere end almindelige døre.

BTPU er imod elektriske skydedøre på toilletter

Hvis man fx har fået hjælp af sin hjælper til at komme over på toilettet og gerne vil have hjælperen går ud igen, så betyder elektriske skydedøre, som er programmeret til langsomt at åbne helt op, før den kan lukkes igen, at personen på toilettet bliver fuldt eksponeret for alle, som står udenfor. Så bliver man nødt til at bede hjælperen om at blive derinde, det er uværdigt for begge parter.

BTPU går ind for, at man skal kunne nå håndvasken, når man sidder på WC fordi:

Man kan vaske hænder, før man rører kørestolshjul, joystick eller stokke.
Man kan håndtere katetre og skyllevæske.
Man undgår at røre ved drivringe under steril kateterisering.
Vasken giver støtte, når man læner sig frem.
Man kan lægge ting fra sig ved vasken.

BTPU går ind for "et kørestolshjørne" på handicaptoilettet, fordi

Flere kan nå håndvasken end ved sideløsningen, fordi man ikke skal dreje kroppen.
Giver bedre plads til en hjælper i hjørnet.

BTPU går ind for, at vasken trækkes ud, fordi

Kørestolsbrugere kan nå ind til vasken. 
Det giver bedre plads til hjælper.

BTPU synes, at væghængte toiletter er problematiske , fordi

Væghængte toiletter rager ikke 0,8 m ud i rummet. De længste, vi kender er 0,7 m lange. Bruges disse er der brug for et rygstød for at opnå 0,8m. Eller man kan projektere med en udbygning af cisternevæggen bag toilettet så den rigtige længde 0.8 m opnås.

Ved væghængte toiletter skal være opmærksom på, at udskylleknappen er letbetjent og placeret, så den er let at nå. Den skal kunne betjenes med en lukket hånd.

Anbefaling

DHF anbefaler gulvmonterede toiletter, da toilettet uden problemer kan placeres, så forkanten på toilettet til væggen bag toilettet bliver 0,8 m. Denne afstand er nødvendig ved forflytning sideværts til og fra kørestol og til og fra toilet. Ved de korte væghængte toiletter fratages vores selvhjulpethed, fordi vi som kørestolsbrugere ikke kan løfte kroppen op over kørestolens baghjul. 
Se også btpu_toilet.pdf
www.sbi.dk/tilgaengelighed/...c-rum

Trappelifte er ikke niveaufri adgang!

Det har vi nu Erhvervs- og Byggestyrelsens (EBST) ord for. 
Trappelifte er en væmmelig trend, som breder sig i nybyggeri. Det mener vi ikke, har noget at gøre med niveaufri adgang. Derfor henvendte Bygge-og Trafikpolitisk Udvalg (BTPU) sig til EBST for at få deres vurdering. Og nu er svaret her: 
" Det er Erhvervs - og Byggestyrelsens opfattelse, at installation af løfteplatforme og trappelifte ikke lever op til bygningsreglementets krav om niveaufri adgang til bygningers indgangsdøre". 
Senere i brevet står der, at man ved revideringen af bygningsreglementet vil præcisere at niveaufri adgangsforhold til bygninger ikke kan opfyldes ved installation af løfteplatforme og trappelifte.

Brug brevet i din kommune!

BTPU er enormt glade for svaret. Udvalget vurderer, at det er et meget vigtigt brev, som er godt at have med sig til møder i handicapråd, byggemøder i kommunen, eller når man kontakter lokalpolitikere osv. Så brug brevet flittigt og få stoppet trappelifte ved nybyggeri! I det nye bygningsreglement er det som lovet blevet præciseret.

Læs brevet