Amputationskredsen

Nyt blad
Amputationskredsen skal have nyt blad
AK skal i fremtiden selv afholde ALLE udgifter i.f.m. vores blad, Amputations-Nyt. Lene Olesen, som i en årrække har været en fantastisk redaktør af bladet, og ydet et uvurderligt stykke frivilligt arbejde, har meddelt bestyrelsen, at hun i fremtiden meget gerne vil skrive til bladet, men ikke mere være redaktør. Berit Holm Petersen, som sidder i bladudvalget, har også meddelt, at hun gerne i fremtiden vil skrive til bladet. 
AK har været så heldige, at have fået kontakt med en ildsjæl, en nyamputeret dame, Marianne Palm, der er redaktør af bladet Sund-Forskning.dk, som udkommer i ikke mindre end 65.000 eksemplarer. Marianne vil gerne være redaktør på vores nye blad, hvis navn vi endnu ikke har fundet.
På seneste medlemsmøde, november 2011, tilsluttede medlemmerne sig, at bladet skal have nyt navn. Vi i bestyrelsen finder, at Amputations-Nyt er et godt navn, der har fungeret i mange år, men er for "snævert" til vores nye blad. Bladet skal naturligvis stadig have fokus på amputationer, men også alt "omkring" de amputerede: kost, motion, relationer til familie og venner, kommunikation med kommunerne m.m. Det nye blad udsendes til medlemmerne i foråret 2012. Bladet skal trykkes i et meget større oplag end tidligere. Det gør det, forhåbentligt, lettere at tiltrække annoncører, og giver AK mulighed for at få lagt flere blade ud på hospitaler, hos bandagister, fysioklinikker m.m. Alt sammen til gavn og glæde for AK.
Marianne blev valgt ind i bestyrelsen på generalforsamlingen og bestyrelsen ser frem til et godt samarbejde med Marianne.
 


Bigård

Dansk Handicap Forbund søger frivillige, som har lyst til at deltage i et nyt spændende projekt, hvor mennesker med handicap driver en bigård i storbyen. En bigård, som bidrager til et bedre miljø, og sælger kvalitetshonning.
Link til fil

Ny netværksgruppe kom godt fra start
Lørdag den 12. marts dannede Fuglsangcentret i Fredericia rammen om det første møde i ’Forældre med handicap i DHF’. Forbundet har sat rammen og søgt midler at arbejde for. Og ’Forældre med handicap i DHF’ har taget udfordringen op, og arbejder nu på at skabe et godt netværk for erfaringsudveksling og afholdelse af spændende arrangementer med både fagligt og socialt indhold.
http://danskhandicapforbund.dk/nyhed/foraeldre-med-handicap-i-dhf/

Københavns Kulturnat 15.10.2010
Kulturnatten var kun en engangsforestilling, men Medicinsk Museion vil gerne til næste år lave en længerevarende udstilling om proteser. Vi i Amputationskredsen glæder os meget til samarbejdet og til en stor proteseudstilling på i 2011.

Besgende.JPG.jpg

De besøgende gik rundt på udstillingen og kunne se både de gamle og de nye proteser, røre ved de nye proteser, og tale med ansatte fra museet, og med Sahvas og Amputationskredsens folk. Der blev stillet mange, mange spørgsmål til os, ikke mindst til de allernyeste computerstyrede proteseben og muskelstyrede hænder, som blev flot demonstreret af de tre unge mænd fra SahvaTil stede på udstillingen var naturligvis museets ansatte, inklusive mange studenterhjælpere. Fra Amputationskredsen deltog vi 5 personer (4 amputerede) og fra Sahva chefbandagist Christer Levin og tre unge amputerede: Kasper Kiran Larsen, Daniel Wagner Jørgensen og Anton Tryggvason.
Natten blev en stor succes for både Medicinsk Museion og Amputationskredsen. 1650 personer gik gennem tælleapparaterne, vel at mærke i portioner af 150, fra kl. 18.00 – 24.00. Så der var cirkulation. Den gamle bygning i Bredgade tåler kun 150 besøgende af gangen.


 
 
 

Gør en forskel!

Støt Dansk Handicap Forbunds arbejde for lige muligheder for alle.

Beløb:  
CPR*
  
*Alle beløb er fradragsberettigede. Du skal blot oplyse dit CPR-nummer, så indberetter Dansk Handicap Forbund beløbet til SKAT.